Påmindelse fra Samlino.dk: Vi beklager! Du bruger en forældet browser. Det begrænser din oplevelse af Samlino.dk Vi anbefaler, at du opgraderer din browser til den seneste version her,Eller at du benytter en anden browser som Chrome, Safari eller Firefox. Vi beklager ulejligheden
Først og fremmest skal du være sikker på, at internetudbyderen dækker det område, du bor i til fulde. Det skal du tjekke før, du bestiller en bestemt bredbåndsløsning, da der især med mobilt bredbånd er varierende dækning. Du kan tjekke dette på den enkelte udbyders hjemmeside.
Båndbredden er hastigheden på dit internet. Det kommer her an på hvad du bruger dit internet til, da nogle ting kræver meget båndbredde, mens andre ikke gør. Behovet for hastigheden på dit internet afhænger af, hvilket forbrug du har. Hvis du bruger internettet til at se serier og film, har du brug for en højere hastighed end, hvis du udelukkende bruger internettet til at læse e-mails og andre mindre krævende aktiviteter. Vælg ud fra dit forbrug den hastighed, der passer til dit behov.
Derudover er der forskel på upload- og download hastigheden. Upload hastigheden afgør, hvor hurtigt du kan overføre eller lægge filer op på nettet (som f.eks. billeder). Mens download hastigheden bestemmer, hvor hurtigt du kan hente filer etc. ned på din computer fra internettet.
Med mobilt bredbånd eller bredbånd kun med sim-kort, har du både mulighed for at gå på 3G eller 4G (LTE) netværket. 4G er væsentligt hurtigere end 3G, men til gengæld er 4G dækningen begrænset til de større byer. De steder hvor der ikke er dækning, vil enheden automatisk skifte til 3G.
Mange internetudbydere tager et oprettelsesgebyr når de skal oprette dig som kunde. Så selvom den månedlige ydelse for abonnementet er lav, skal du huske også at se på andre udgifter - så som prisen for oprettelsen. Ved nogle abonnementer betaler man desuden for leje af en router. Overvej om det kan betale sig, eller om du i stedet burde købe din egen.
Inden du vælger det endelige abonnement, bør du derudover undersøge, hvilke gebyrer, der bliver tillagt, hvis du siger abonnementet op før tid.
Hvor meget data du skal bruge om måneden, kommer an på, hvor meget du bruger internettet og på hvad. Hvis du f.eks. streamer mange film eller andre tungere opgaver, skal du bruge meget eller ubegrænset data hver måned. En almindelig film fylder ca. 2,1 GB at downloade. Ubegrænset data får du typisk ved at vælge en bredbånd fastnet løsning. Hvis du derimod kun bruger internettet til at læse e-mails og surfe – vil du ikke have behov for den ubegrænsede mængde data og derfor kan du sagtens nøjes med mindre. Du bruger f.eks. 0,3 GB til at surfe på hjemmesider i 40 timer og 0,8 GB til at sende 200 e-mails. Størrelsen på eventuelle vedhæftede filer vil gøre forbruget tilsvarende større.
Du kan finde ud af mere om de forskellige internetløsninger i vores bredbåndsguide. Hvis du ønsker mere information om databegrænsning, router, bit rates og andre tekniske udtryk, så tag et kig på ordforklaringen til bredbånd eller vores bredbånds FAQ.
Find den bedste højrentekonto, og få mest ud af din opsparing
SAMMENLIGN NUDet tager kun 10 sekunder